Gå til indhold
Om priserne
Indeholder reklamelinks. Vi kan få kommission, når du handler. Læs mere

Priser og datakilder

Hvor kommer priserne fra?

Priser, fragt, lagerstatus, produktnavne og billeder kommer fra webshoppernes egne produktfeeds, som vi henter via affiliate-netværket Partner-ads. Vi henter dem én gang i døgnet om natten. Hentningen starter kl. 03.00, og de nye priser vises typisk fra kl. 07.00. På hver side står, hvornår priserne sidst er hentet.

Prisen hos webshoppen gælder. Priser og lager kan ændre sig, efter vi har hentet dem. Den endelige pris står i webshoppens kurv og kasse. Kontrollér altid variant, størrelse og pakning hos webshoppen før køb.

Varepris, fragt og totalpris

  • Varepris er webshoppens pris for varen.
  • Fragt er den fragt, webshoppen oplyser i sit feed. Står der "ikke oplyst", kender vi den ikke, og den er ikke nødvendigvis gratis.
  • Totalpris er varepris + oplyst fragt. Uden oplyst fragt viser vi ingen totalpris.
  • Fra-pris er den laveste varepris blandt tilbud på lager, uden fragt.

Prisfald og "laveste pris"

Når vi skriver, at en pris er faldet, sammenligner vi med den laveste pris, vi har målt de foregående 30 dage. Det er samme regel, som webshops selv skal følge ved førpriser. Vi måler priserne én gang dagligt. Webshoppens egen "før"-pris kan bygge på en anden periode.

Samme produkt hos flere webshops

Vi samler tilbud på samme produkt ud fra EAN/GTIN-nummer og i nogle tilfælde manuel kontrol. Varianter som farve og størrelse kan vises samlet på én side, men priserne gælder altid den valgte variant. Webshoppernes data kan variere, så kontrollér altid varianten hos webshoppen.

Billeder vises direkte fra webshoppens server, sådan som affiliate-vilkårene kræver.

Hvilke webshops er med? Kun webshops, vi samarbejder med. Der kan være billigere tilbud hos webshops, der ikke er med hos os.